Hvorfor er afbetaling blevet mere udbredt i Danmark?

Afbetaling er blevet mere udbredt i Danmark, fordi delbetaling nu tilbydes direkte i kassen i webshops, også på små køb som tøj og mad, ifølge lovbemærkninger og Forbrugerrådet Tænk. Den samlede forbrugerkredit ændrede sig derimod kun lidt fra 2018 til 2026 ifølge Danmarks Statistik.

1Hvad har gjort afbetaling mere udbredt?

Delbetalingen er flyttet ind i kassen. “Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af virksomheder, der udbyder rente- og omkostningsfrie kreditter”, skrev regeringen i bemærkningerne til lovforslag L 58 (2022-23), og “Det foregår ofte ved, at forbrugeren ved køb af en vare på f.eks. en hjemmeside kan vælge at dele betalingen op ved hjælp af en finansieringsløsning, der ydes af tredjepart”.

Købene er også blevet mindre. “Hvor det tidligere var på større varer som fx mobiltelefoner og briller, at forbrugerne blev tilbudt at dele betalingen op eller udskyde den til senere, er det nu også en mulighed ved mindre køb som fx mad, sko, tøj og smykker”, skrev Forbrugerrådet Tænk 16. juni 2022.

Og mange ser det ikke som et lån. I samme undersøgelse opfattede “6 ud af 10 forbrugere” det at udskyde eller opdele betalingen som en betalingsmetode, og “Kun 3 ud af 10 kan gennemskue, at det er et lån”. Hvis du vil vide, hvad det betyder at købe noget på afbetaling, så er det kort sagt kredit, uanset om der er renter på.

2Hvor mange bruger det?

Næsten en tredjedel af danskerne havde prøvet det, da det blev målt i 2022. “30% af danskerne har udskudt eller opdelt en betaling rentefrit inden for de seneste tre år”, står der i rapporten “Køb nu betal senere”, som PlanMiljø og YouGov lavede for Forbrugerrådet Tænk med støtte fra Trygfonden på 3.045 interview i april 2022. Vi har ikke fundet en nyere landsdækkende måling. De yngre bruger det mest: “33 % af de unge voksne mellem 18-29 år” havde udskudt en betaling i perioden, og det samme gjaldt 39 % af de 30-39-årige, ifølge rapporten.

Hverken Danmarks Statistik eller Nationalbanken opgør køb nu, betal senere som en kategori for sig i de tabeller, vi har læst.

3Er danskernes forbrugsgæld vokset?

Kun lidt, målt i kroner. Tallene står i tabellen med kilde og periode; de er hentet fra Statistikbanken 13. oktober 2026.

Hvad tallet måler Første tal Seneste tal Kilde
Den samlede forbrugerkredit 113.339 mio. kr. (2. kvt. 2018) 115.487 mio. kr. (2. kvt. 2026) Danmarks Statistik, tabel MPK30
Heraf bankernes forbrugerkredit 96.648 mio. kr. (2. kvt. 2018) 106.946 mio. kr. (2. kvt. 2026) Danmarks Statistik, tabel MPK30
Heraf forbrugerkreditselskaber 16.691 mio. kr. (2. kvt. 2018) 8.541 mio. kr. (2. kvt. 2026) Danmarks Statistik, tabel MPK30
Pengeinstitutternes udestående forbrugerkredit til husholdninger 111.741,6 mio. kr. (oktober 2013) 117.000,0 mio. kr. (august 2026) Danmarks Nationalbank, tabel DNRUUPI
Husstande, for hvem afdrag på forbrugslån er “en tung byrde” se afsnit 5 3,8 % (2025) Danmarks Statistik, tabel SILC70
Husstande, der svarer “betaler ikke afdrag” på forbrugslån se afsnit 5 53,1 % (2025) Danmarks Statistik, tabel SILC70

Pengene har flyttet sig mere, end de er vokset. Bankerne stod i 2026 for en større del af forbrugerkreditten end i 2018, og forbrugerkreditselskaberne for en mindre. Danmarks Statistik skriver selv i dokumentationen, at fald i niveauet kan skyldes “enheder der skifter branche eller virksomhedsform”, så faldet hos selskaberne er ikke nødvendigvis færre lån.

Vores læsning af, hvorfor flere brugere ikke giver mere gæld: mange kreditter i kassen gælder små beløb, og lovbemærkningerne til L 58 nævner køb, “herunder små dagligdagsindkøb”. Mange små køb fylder lidt i en opgørelse i millioner af kroner. Det er en forklaring, ikke en måling.

4Hvorfor kom der nye regler?

Fordi udbredelsen gav problemer for nogle. “Det kan være risikabelt for forbrugerne, fordi de kan ende med en gæld, de ikke kan betale tilbage”, står der i bemærkningerne til L 58. Siden 1. juli 2023 er “rente- og omkostningsfrie kreditter” fra en tredjepart derfor omfattet af kreditaftaleloven (lov nr. 479 af 12. maj 2023), og fra 20. november 2026 skal reklamer for kredit indeholde “Advarsel! Det koster penge at låne penge” (lov nr. 1322 af 20. november 2025).

Om det er en god idé for dig, afhænger af købet og din økonomi. Vi har skrevet om, om det er dumt at købe ting på afbetaling.

5Sådan har vi fundet tallene

Vi har hentet tabellerne MPK30, SILC70 og DNRUUPI fra Statistikbanken 13. oktober 2026. I MPK30 sammenligner vi andet kvartal med andet kvartal, i DNRUUPI første og seneste måned. MPK30 er opdateret 5. august 2026, DNRUUPI 25. september 2026 og SILC70 12. december 2025. Forbrugerkreditten er “sammenlignelig fra 2008 og frem” ifølge Danmarks Statistiks dokumentation, men tabellen MPK30 begynder i 2018; ældre år står i MPK30XX. SILC70 er en spørgeskemaundersøgelse, der kun går tilbage til 2021, og vi læser ikke en udvikling ud af den. Lovteksterne og bemærkningerne er læst på retsinformation.dk samme dag. Vi opdaterer tallene en gang om året.

Spørgsmål

Tæller kredit fra udenlandske udbydere med?

Det fremgår ikke af den dokumentation, vi har læst. Danmarks Statistik skriver, at statistikken over forbrugerkredit “dækker alle udbydere af forbrugerkredit”, og at tallene for banksektoren kommer fra Nationalbanken.

Hvor finder jeg tallene selv?

I Statistikbanken under tabel MPK30, SILC70 og DNRUUPI. Flere svar på, hvad du skal vide, før du køber på afbetaling, står i vores guides.

Sådan tjener vi penge

Siden bygger kun på offentliggjorte tal og lovtekster. Vi låner ikke penge ud, tester ingen butikker og lover ingen kredit, og når du køber gennem et link mærket Reklamelink, får vi en provision fra butikken. Se hvordan vi tjener penge og sorterer listerne.

Opdateret 13. oktober 2026. Vi tester ikke butikkerne og låner ikke penge ud.